Angst

Når du er landet på denne side, er det formodentlig fordi du gennem længere tid har døjet med angst. Lad mig hjælpe dig hen et sted, hvor angsten ikke styrer dit liv, dine tanker, dine valg (og fravalg). Lad mig hjælpe dig med at tage styringen tilbage, således at livet igen kan fyldes af det du ønsker at fylde det med.

Her kan du læse en udtalelse fra en tidligere klient med angst (mand i trediverne), som før vores samtaler, har haft adskillige forløb i psykiatrien, uden dog at have særlig effekt heraf.

Jeg har haft samtaler med Kirstine gennem et år. Kirstine er rolig og ærlig i sin tilgang. Hun indgyder tillid og tryghed - og med hendes støtte har jeg turde kaste mig ud på ukendt land. Jeg oplever, at Kirstine er professionel og fagligt velfunderet. Jeg har kunne fortælle alt, har følt mig taget alvorligt, og fået konkrete teknikker til hvordan tanker og følelser kan få lidt mindre magt. Jeg er blevet bedre til at fokusere på hvilket liv jeg gerne vil leve, og tage skridt henimod det. Jeg lærer at leve med angsten i stedet for at bekæmpe den
— Tidligere klient

Som det fremgår af ovenstående, så er jeg meget optaget af den kamp, vi ofte kommer til at kæmpe, når vi har det svært. Vi kæmper intenst med angsten, og tankerne om hvad angsten vil få os til at gøre, eller forhindre os i at gøre. Vi bliver så opslugte af tankerne om angsten og angsten selv, at der efterlades meget lidt plads til andet i livet. Det behøver ikke være sådan. Du er ikke gået i stykker, selvom det kan føles sådan, når angsten har fået overtaget i livet. Du er formodentlig låst fast i nogle uhensigtsmæssige strategier. Dem kan vi arbejde med, og jeg vil gerne hjælpe dig – hjælpe dig hen et sted, hvor du kan handle ud fra dine værdier, ønsker og drømme, snarere end at handle ud fra eksempelvis frygt eller undgåelse.

Kontakt mig allerede i dag, og lad os lave en aftale om hvornår det passer dig at tage hul på denne rejse, eller dette arbejde, som det jo også er. Mail mig på psykologkirstine@gmail.com eller ring til mig på 51222560.

Måske det kan være rart for dig, at vi går en tur sammen, i stedet for at sidde overfor hinanden indenfor. Det er min erfaring at en del mennesker, som kæmper med angst, kan have glæde af denne form for gående terapi. Læs mere om dette tilbud her.

Videoen nedenfor kan måske være med til at illustrere ovenstående kamp for dig. Her forsøger Russ Harris, som er en af grundlæggerne af metoden ACT, at vise hvordan vores kamp mod uønskede følelser ofte forværrer lidelsen, når vi lige pludselig ikke kun har angst, men også bekymring, og angst for hvornår angsten dukker op og hvad den bringer med sig. Hertil kommer, at den ubehagelige følelse har det med også at hidkalde andre uønskede følelser. Vores problemer forstærkes således med tænkning, kamp og bekymring.

I vores samtaler vil vi derfor have fokus på også at få kroppen og vejrtrækningen med, at blive bevidst opmærksomme på hvad der sker inde i os, uden at blive opslugt af det der sker. En metode til dette, er mindfulness. Små meditationer og træning af bevidst nærvær vil være en del af vores samtaler.

Læs eventuel mere om mine overordnede tanker om hvad terapi er for en størrelse og hvordan jeg griber opgaven an her.