Uddannelse

UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING

Jeg er uddannet psykolog (cand. psych.) fra Københavns Universitet i 2010. Jeg er autoriseret af psykolognævnet, og er medlem af Dansk Psykologforening. Jeg tager løbende kurser og får supervision. Jeg er aktuelt i gang med en parterapeut uddannelse inden for EFT (Emotions Fokuseret Terapi).

Jeg har arbejdet i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i både Slagelse og København, hvor jeg dels har superviseret lærere og pædagoger indenfor normal- og specialområdet (særligt fokus på autisme og ADHD), og dels haft rådgivende samtaler med forældre til børn der mistrives. 

Jeg har herudover arbejdet som familiebehandler i Københavns kommune, hvor jeg både har arbejdet med børn og forældre hver for sig, og familierne sammen. Der var her tale om familier på kanten af en anbringelse, hvorfor jeg også har en særlig erfaring med dette felt.

Jeg har desuden været i gang med et PhD projekt om anbragte børn, hvor jeg blandt andet fik lov at nørde teori om udviklingspsykologi og beskyttelses- og risikofaktorer for børn og unge.

Hertil kommer en masse frivilligt arbejde, som har handlet om at møde både børn og voksne i øjenhøjde og hjælpe dem til større trivsel i deres liv.


Du kan kontakte mig på psykologkirstine@gmail.com eller 5122 2560.