Psykolog og parterapeut Kirstine Monefeldt Lindgaard

Mistrivsel er almindelig i perioder

Alle børn oplever i perioder mistrivsel. Det kan være vigtigt at blive mindet om. Ligesom voksne, er livet for børn fuld af mangeartede følelser - også jalousi, ensomhed, tomhed, tristhed, vrede, uro og opgivenhed. Følelser kommer og går. Nogle er mere behagelige end andre, men de er alle en del af livet, og følelserne er ikke farlige i sig selv.

Børn kan f.eks. opleve stor tomhed, ensomhed og tristhed, når en god venner flytter fra børnehaven eller klassen, når et kæledyr dør eller når de flytter til et nyt sted. De kan føle vrede og svigt når de får søskende, når forældre bliver skilt eller når bedsteforældre dør. De kan føle sig forkerte og urolige, når de ikke kan følge med i skolen, når de som eneste dreng i klassen ikke interesserer sig for fodbold, eller hvad det måtte være. Dette er eksemplar på oplevelser, som alle børn vil støde ind i - i en eller anden variant. Disse følelser vil måske føre til at de skælder mere ud derhjemme, at de sover dårligere, at de modsætter sig regler og rammer, og bliver svært tilgængelige.

Som forældre, har vi en vigtig opgave i at hjælpe børnene med at identificere de forskellige følelser, når de opstår, navngive dem og lære dem at kende. Nogle følelser er sværere for os, som forældre, at rumme og give plads til end andre. Her kommer vores egne erfaringer med de følelser nemlig i spil. Nogle gange kan man derfor få brug for hjælp til at støtte børnene, når livet gør ondt - også selvom det ikke er udløst af voldsomme traumatiske livsbegivenheder. Skulle I være der, hvor I ønsker støtte til mistrivsel, så kontakt mig på mail kontakt@psykologkirstine.dk.

Børns adfærd er meningsfuld

En helt afgørende grundforståelse for alt mit arbejde med børn og familier, er en ukuelig tro på at børn adfærd er meningsfuld. Altid er meningsfuld. Dermed ikke sagt at den altid er hensigtsmæssig eller ønskelig, men den er opstået af en grund. Da adfærden opstod, havde den et formål, og barnet har udviklet denne adfærd ud fra de rammer og muligheder, der nu engang var til stede. Barnet har gjort sit bedste, og har fundet en eller anden løsning på den situation, de følelser, de vanskeligheder, som han/hun befandt sig i.

Når vi accepterer ovenstående som en grundpræmis, kan vi bevæge os væk fra et sted, hvor vi er kritiske og vurderende overfor barnet. I stedet kan vi indtage en nysgerrig, undersøgende og respektfuld rolle. Det giver os mulighed for at gå på opdagelse i hvad barnet mon har forsøgt at løse for et problem. Hvad er det der har været svært for barnet? Hvorfor blev denne adfærd mon løsningen? Og hvordan virker adfærden idag? Er den stadig en hjælp eller er den blevet en del af problemet? Jeg arbejder ud fra en faglig overbevisning om, at vi alle gør vores bedste. Det gælder også børn. Og vi har alle brug for mennesker omkring os, som kan få øje på vores ihærdige forsøg på at lykkes.

Adfærd kan godt være problematisk og uforståelig. Vi hjælper bare aldrig barnet ved at kritisere denne adfærd. Vi kan derimod hjælpe barnet, når vi bliver i stand til nysgerrigt og respektfuldt, at undersøge det meningsfulde bag adfærden.

diagnoser er ikke i sig selv en hjælp

Mange børn får idag diagnoser. Det er min erfaring, at det ofte kan være en lettelse for både forældre og børn, at få en diagnose. Når det er sagt, så er en diagnose blot en kategorisering af en bestemt adfærd. Diagnosticering skaber sjældent større trivsel, og hjælper ikke barnet og familien med håndtering af de vanskeligheder, som var årsag til at diagnosticeringen kom på tale. I kan godt lære at forstå jeres barns vanskeligheder, jeres barns adfærd, jeres barns (måske mislykkedes) intentioner, uden en diagnosticering. Jeg vil gerne hjælpe Jer, hvis I er interesserede. Kontakt mig på kontakt@psykologkirstine.dk.

Når det er sagt, så er vores samfund indrettet sådan, at diagnoserne kan åbne døre til f.eks. støtte i skolen eller adgang til specialskole. Derfor kan udredning nogle gange være hjælpsomt og nødvendigt.

g